Øjeblikket da Abraham forhindres i at ofre sin søn er centralt i de abrahamitiske religioner. Maleri af Rembrandt.
Jødedommen (ca. år 1250 f.v.t.)
Jøderne kalder Gud for ”Jahve”
Jødernes hellige bog kaldes for Torahen som er identisk med De fem Mosebøger der findes i Det gamle Testamente.
Beretningerne i Det gamle Testamente om Guds skabelse af verden, syndefaldet og syndfloden er centrale. I beretningen om Abraham knyttes forestillingen om Guds enhed sammen med forestillingen om det udvalgte folk og dette folks hellige historie. Han blev derfor Guds udvalgte og sluttede en pagt med Gud på sine efterkommeres vegne. Som et tegn på denne pagt omskar Abraham sig selv, og derfor skal alle drengebørn omskæres otte dage efter fødslen.
Gud lovede Abraham efterkommere "så talrige som himlens stjerner", et folk, som altid skulle stå i et særligt forhold til Gud som dennes "pagtsfolk". Pagten mellem Gud og folket blev endeligt sluttet ved Sinai, hvor folket modtog og accepterede Loven (og de 10 bud), som siden betragtedes som forpligtende for efterkommerne.
Jødedommen forbinder sig intimt til landet Israel. Religionen lærer, at jøderne er knyttet til det hellige land, som Gud har lovet det. Israel og Jerusalem er og bliver derfor et fysisk såvel som åndeligt centrum i al jødisk liv og tænkning: "Næste år i Jerusalem", lyder en traditionel jødisk hilsen.
Kristendommen (ca. år 34 e.v.t.)
Ordet christos ("kristus") er græsk for Messias og betyder "den salvede" eller "frelseren". I århundrederne op til vor tidsregnings begyndelse ventede mange jøder på en frelser, en Messias. De kristne tror på, at den historiske person Jesus var den ventede Messias (Kristus) og Guds søn, der kom til jorden for at frelse dem gennem sit virke, sin død og genopstandelse.
Kristendommen opstod og udviklede sig til en selvstændig religion i Palæstina og Rom i de første århundreder efter vor tidsregnings begyndelse.
I de første århundreder var kristendommen en forfulgt minoritetsreligion blandt mange andre i Romerriget, men allerede omkring år 400 havde den etableret sig så overbevisende, at den blev statsreligion i Romerriget. Og langsomt, men sikkert, blev kristendommen den dominerende religion i Europa.
Kristendommen, der er verdens største religion, tæller i dag ca. 1,8 milliard mennesker. Bibelen er oversat til mere end 1700 sprog, og man regner med, at der er grupper af kristne repræsenteret i alle verdens ca. 223 nationer. Der er mere end 25.000 forskellige kristne kirker, og flertallet af kristne bor i dag i den tredje verden.
Ifølge Det ny Testamente er Jesus, der levede ca. 30 år i begyndelsen af det første århundrede efter vores tidsregning, på én gang den der kom med de nye bud fra Gud (NT) og Gud selv.
Det jødiske folk på Jesu tid havde stor interesse for de profetier, der talte om et kommende gudsrige og dets konge, Messias. Det ny Testamentes beretninger om Jesu liv skildrer det som én lang opfyldelse af disse profetier og forventninger.
Da han, efter at have forkyndt sit evangelium om gudsriget, Guds kærlighed, nåde og Dommedag, drager til Jerusalem, rider han på et æsel og hilses med palmegrene af folk langs vejen. Ganske som der står i profetierne om Messias. Da præsteskabet i Jerusalem ikke ville kendes ved ham, og da han senere måtte lide og dø for sin forkyndelse, så var også dette en opfyldelse af profetierne.
Islam (år 610-645 e.v.t.)
Islams oprindelse og tidlige historie stammer fra Muhammeds (ca. 570-632 e.v.t.) åbenbaringer og forkyndelse i Mekka og Medina i det nuværende Saudi-Arabien.
I dag er ca. 1 milliard mennesker muslimer, og Islam er en verdensreligion, den næststørste efter kristendommen.
Direkte oversat er en "muslim" "én, der underkaster sig Allah" og "Islam" betyder "det, at underkaste sig Allah".
Det centrale i Islam er Gud og menneskets forhold til Gud. Gud er én. Det siges, at Allah har 100 skønne tilnavne. De 99 er kendte og det hyppigste tilnavn til Allah i Koranen er "den Barmhjertige".
Ifølge Islam begynder historien med Allah og Allahs skabelse af verden og de første mennesker, Adam og Eva. De var også de første muslimer, men de syndede og kom væk fra "den rette vej" og det sande gudsforhold. Derfor måtte Allah åbenbare sin vejledning og mening med livet til en lang række af profeter.
Det er menneskets opgave at leve på en sådan måde, at den oprindelige helhed, fred og harmoni for den enkelte, i samfundet og i verden, kan genskabes. Og det kan den, hvis alle "hengiver sig til Allah". Dvs. indretter deres tanker og liv på den ene Gud og i henhold til de anvisninger på det rette liv, som denne Gud har vist for menneskene.
Allahs sidste vejledning og mening med livet blev givet til Muhammed i form af Koranen.
Monoteisme - de abrahamitiske religioner
