top of page

Jødedommens nøgleord - begreber

Regler og love - herunder spiseregler

 

Toraen indeholder i alt 613 regler og love. Det er ikke alle jøder, der overholder samtlige regler. Hvor meget man overholder, er afhængig af, hvor religiøs man er. De mest kendte love er De Ti Bud, som Moses ifølge Toraen modtog på Sinaibjerget af Gud. Budene fungerer som en pagt mellem Israel og Gud. Når jøderne overholder budene, er Gud hos dem. På billedet ses Moses knuse stentavlerne med De Ti Bud, da han opdager, at israelitterne har tilbedt en afgud, mens han modtog Guds bud på Sinaibjerget. De ti Bud kan findes i 2. Mosebog 20, 1-77 og 5. Mosebog 5, 6-21.

 

DE TI BUD

1. Jeg er Herren, din Gud

2. Du må ikke have andre guder end mig

3. Du må ikke misbruge din Guds navn

4. Du skal holde hviledagen/sabbatsdagen hellig

5. Du skal ære din fader og din moder

6. Du må ikke slå ihjel

7. Du må ikke bryde et ægteskab

8. Du må ikke stjæle

9. Du må ikke vidne falsk mod din næste

10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller noget, der hører din næste til

 

En anden vigtig leveregel for jøder er "Du skal elske din næste som dig selv". Også den sætning stammer fra Toraen og meningen er, at man skal behandle alle andre, som man gerne selv vil behandles.

 

Spiseregler

 

I toraen findes der nogle regler for, hvilken mad man som jøde må og ikke må spise. Den slags mad, som jøderne gerne må spise, kaldes for kosher. Alt slags frugt og grønt er tilladt. Af kød må man ikke spise svin og hest, men gerne spise lam og oksekød. De fleste fjerkræ er tilladt, men fisk må man kun spise, hvis de både har finner og skæl. Fx må man ikke spise ål.

Mælkeprodukter og æg må man gerne spise, men kun fra de tilladte dyr. Der står også i Toraen, at man ikke må blande mælkeprodukter og kød, så disse to slags mad spiser man ikke ved samme måltid. Når man laver og spiser maden, bruges der forskellige køkkenredskaber og service. Dvs. at man har to sæt service og bestik, alt efter om de skal have mad med kød eller mælkeprodukter. Udover dette skal kødet også slagtes på en bestemt måde, så alt blodet bliver fjernet fra kødet. Dette kaldes schæchting"

 

Klædedragter

 

Mandlige jøder ifører sig en særlig klædedragt under morgenbønnen. Denne består af: Kipah, tallit, tzitzit og tefillin.

 

Kipah er en hovedbeklædning (kalot), der bæres som tegn på ydmyghed over for Gud.

 

Tallit er det jødiske bedesjal. Sjalet er hvidt med blå eller sorte striber, og i hjørnerne er der anbragt skruesnore (tzitzit).

Det er en synlig påmindelse om Toraens bud.

 

Tefillin er bederemme, som jødiske mænd (over 13 år) binder om venstre overarm og om hovedet ved morgenbønnen.

Tefillin består af to små sorte æsker hæftet på læderremme, De sorte æsker er bygget op, så det ligner det inderste af

templet i Jerusalem.

Disse indeholder skriftsteder fra Toraen.

 

Vigtige tekster

 

Tanach  er det jødiske navn for Det Gamle Testamente. Det er den jødiske bibel, som også kaldes "Læren".

Den består af tre dele: Toraen, Profeterne og Skrifterne. - læs mere her

 

Torah er den jødiske betegnelse for Det Gamle Testementes fem Mosebøger. Ifølge jødisk tradition brev

Toraen givet af Gud til, Moses på Sinaibjerget. Det vil sige, at Toraen er en åbenbaring af Guds vilje til menneskene.

Toraen er for jøderne den vigtigste del, af Bibelen. Der findes i Toraen 613 bud (248 påbud og 365 forbud). - læs mere her

 

Talmud  er betegnelsen for den store samling af kommentarer til og fortolkninger af Toraen. Det er den mundtlige forståelse af, hvordan loven skal udføres i praksis. Den fungerer som vejledning for den jødiske måde at leve på - læs mere her

 

Trosbekendelse

Det nærmeste jødedommen kommer på en egentlig trosbekendelse er Shema. Shema er hebraisk og betyder "Hør". Shemabønnen består af tekststykker fra Toraen og lyder: "Hør Israel: Herren er vor Gud, Herren er en." Shema siges to gange dagligt ved morgenbønnen og aftenbønnen.

bottom of page